publicerad: 2015
maxim
max·im
[‑i´m]
substantiv
~en ~er • levnadsregel, grundsats; tänkespråk
| Singular | |
|---|---|
| en maxim | obestämd form |
| en maxims | obestämd form genitiv |
| maximen | bestämd form |
| maximens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| maximer | obestämd form |
| maximers | obestämd form genitiv |
| maximerna | bestämd form |
| maximernas | bestämd form genitiv |


