publicerad: 2015
maxstraff
max|straff
substantiv
~et; pl. ~ 2max 1straff
| Singular | |
|---|---|
| ett maxstraff | obestämd form |
| ett maxstraffs | obestämd form genitiv |
| maxstraffet | bestämd form |
| maxstraffets | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| maxstraff | obestämd form |
| maxstraffs | obestämd form genitiv |
| maxstraffen | bestämd form |
| maxstraffens | bestämd form genitiv |


