publicerad: 2015
medicinare
med·ic·in·are
[‑i`n‑]
substantiv
~n; pl. ~, best. pl. medicinarna • läkare; läkarstuderande
| Singular | |
|---|---|
| en medicinare | obestämd form |
| en medicinares | obestämd form genitiv |
| medicinaren | bestämd form |
| medicinarens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| medicinare | obestämd form |
| medicinares | obestämd form genitiv |
| medicinarna | bestämd form |
| medicinarnas | bestämd form genitiv |


