publicerad: 2015
minimistraff
min·imi|straff
substantiv
~et; pl. ~ minimi- 1straff
| Singular | |
|---|---|
| ett minimistraff | obestämd form |
| ett minimistraffs | obestämd form genitiv |
| minimistraffet | bestämd form |
| minimistraffets | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| minimistraff | obestämd form |
| minimistraffs | obestämd form genitiv |
| minimistraffen | bestämd form |
| minimistraffens | bestämd form genitiv |


