publicerad: 2015
moralbud
mor·al|bud
substantiv
~et; pl. ~ • till bud 3 moral 1
| Singular | |
|---|---|
| ett moralbud | obestämd form |
| ett moralbuds | obestämd form genitiv |
| moralbudet | bestämd form |
| moralbudets | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| moralbud | obestämd form |
| moralbuds | obestämd form genitiv |
| moralbuden | bestämd form |
| moralbudens | bestämd form genitiv |


