publicerad: 2015
normalisering
norm·al·is·er·ing
substantiv
~en ~ar normalisera
| Singular | |
|---|---|
| en normalisering | obestämd form |
| en normaliserings | obestämd form genitiv |
| normaliseringen | bestämd form |
| normaliseringens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| normaliseringar | obestämd form |
| normaliseringars | obestämd form genitiv |
| normaliseringarna | bestämd form |
| normaliseringarnas | bestämd form genitiv |


