publicerad: 2015
näringsbehov
när·ings|be·hov
substantiv
~et; pl. ~ • till näring 2 behov
| Singular | |
|---|---|
| ett näringsbehov | obestämd form |
| ett näringsbehovs | obestämd form genitiv |
| näringsbehovet | bestämd form |
| näringsbehovets | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| näringsbehov | obestämd form |
| näringsbehovs | obestämd form genitiv |
| näringsbehoven | bestämd form |
| näringsbehovens | bestämd form genitiv |


