publicerad: 2015
oboe
oboe
[å`boe, å´boe el. obå´]
substantiv
~n [å´båen el. obå´n]; pl. ~r [å´båer el. obå´er] • ett blåsinstrument
| Singular | |
|---|---|
| en oboe | obestämd form |
| en oboes | obestämd form genitiv |
| oboen | bestämd form |
| oboens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| oboer | obestämd form |
| oboers | obestämd form genitiv |
| oboerna | bestämd form |
| oboernas | bestämd form genitiv |


