publicerad: 2015
ofullgångenhet
o|full·gången·het
substantiv
~en ofullgången
| Singular | |
|---|---|
| en ofullgångenhet | obestämd form |
| en ofullgångenhets | obestämd form genitiv |
| ofullgångenheten | bestämd form |
| ofullgångenhetens | bestämd form genitiv |


