publicerad: 2015
oförmåga
o|för·måga
substantiv
~n oförmågor o- 1 förmåga 1
| Singular | |
|---|---|
| en oförmåga | obestämd form |
| en oförmågas | obestämd form genitiv |
| oförmågan | bestämd form |
| oförmågans | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| oförmågor | obestämd form |
| oförmågors | obestämd form genitiv |
| oförmågorna | bestämd form |
| oförmågornas | bestämd form genitiv |


