publicerad: 2015
oförmögenhet
o|för·mögen·het
substantiv
~en oförmögen
| Singular | |
|---|---|
| en oförmögenhet | obestämd form |
| en oförmögenhets | obestämd form genitiv |
| oförmögenheten | bestämd form |
| oförmögenhetens | bestämd form genitiv |


