publicerad: 2015
omplacering
om|plac·er·ing
substantiv
~en ~ar omplacera
| Singular | |
|---|---|
| en omplacering | obestämd form |
| en omplacerings | obestämd form genitiv |
| omplaceringen | bestämd form |
| omplaceringens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| omplaceringar | obestämd form |
| omplaceringars | obestämd form genitiv |
| omplaceringarna | bestämd form |
| omplaceringarnas | bestämd form genitiv |


