publicerad: 2015
parallellfall
parall·ell|fall
substantiv
~et; pl. ~ • till fall 2 1parallell
| Singular | |
|---|---|
| ett parallellfall | obestämd form |
| ett parallellfalls | obestämd form genitiv |
| parallellfallet | bestämd form |
| parallellfallets | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| parallellfall | obestämd form |
| parallellfalls | obestämd form genitiv |
| parallellfallen | bestämd form |
| parallellfallens | bestämd form genitiv |


