publicerad: 2015
permanens
per·man·ens
[‑en´s]
substantiv
~en • oavbruten fortvaro, beständighet
| Singular | |
|---|---|
| en permanens | obestämd form |
| en permanens | obestämd form genitiv |
| permanensen | bestämd form |
| permanensens | bestämd form genitiv |


