publicerad: 2015
personbevis
pers·on|be·vis
substantiv
~et; pl. ~ • dokument som ibland krävs för att styrka ngns identitet; till bevis 2
| Singular | |
|---|---|
| ett personbevis | obestämd form |
| ett personbevis | obestämd form genitiv |
| personbeviset | bestämd form |
| personbevisets | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| personbevis | obestämd form |
| personbevis | obestämd form genitiv |
| personbevisen | bestämd form |
| personbevisens | bestämd form genitiv |


