publicerad: 2015
plädering
pläd·er·ing
substantiv
~en ~ar plädera
| Singular | |
|---|---|
| en plädering | obestämd form |
| en pläderings | obestämd form genitiv |
| pläderingen | bestämd form |
| pläderingens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| pläderingar | obestämd form |
| pläderingars | obestämd form genitiv |
| pläderingarna | bestämd form |
| pläderingarnas | bestämd form genitiv |


