publicerad: 2015
projicering
pro·jic·er·ing
substantiv
~en ~ar • till projicera 1,2
| Singular | |
|---|---|
| en projicering | obestämd form |
| en projicerings | obestämd form genitiv |
| projiceringen | bestämd form |
| projiceringens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| projiceringar | obestämd form |
| projiceringars | obestämd form genitiv |
| projiceringarna | bestämd form |
| projiceringarnas | bestämd form genitiv |


