publicerad: 2015
provokatör
pro·vok·at·ör
[‑ö´r]
substantiv
~en ~er provocera
| Singular | |
|---|---|
| en provokatör | obestämd form |
| en provokatörs | obestämd form genitiv |
| provokatören | bestämd form |
| provokatörens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| provokatörer | obestämd form |
| provokatörers | obestämd form genitiv |
| provokatörerna | bestämd form |
| provokatörernas | bestämd form genitiv |


