publicerad: 2015
provokation
pro·vok·at·ion
substantiv
~en ~er • till provocera
| Singular | |
|---|---|
| en provokation | obestämd form |
| en provokations | obestämd form genitiv |
| provokationen | bestämd form |
| provokationens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| provokationer | obestämd form |
| provokationers | obestämd form genitiv |
| provokationerna | bestämd form |
| provokationernas | bestämd form genitiv |


