publicerad: 2015
provocering
pro·voc·er·ing
substantiv
~en ~ar provocera
| Singular | |
|---|---|
| en provocering | obestämd form |
| en provocerings | obestämd form genitiv |
| provoceringen | bestämd form |
| provoceringens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| provoceringar | obestämd form |
| provoceringars | obestämd form genitiv |
| provoceringarna | bestämd form |
| provoceringarnas | bestämd form genitiv |


