publicerad: 2015
reformkrav
re·form|krav
substantiv
~et; pl. ~ reform krav
Singular | |
---|---|
ett reformkrav | obestämd form |
ett reformkravs | obestämd form genitiv |
reformkravet | bestämd form |
reformkravets | bestämd form genitiv |
Plural | |
reformkrav | obestämd form |
reformkravs | obestämd form genitiv |
reformkraven | bestämd form |
reformkravens | bestämd form genitiv |