publicerad: 2015
reformkrav
re·form|krav
substantiv
~et; pl. ~ reform krav
| Singular | |
|---|---|
| ett reformkrav | obestämd form |
| ett reformkravs | obestämd form genitiv |
| reformkravet | bestämd form |
| reformkravets | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| reformkrav | obestämd form |
| reformkravs | obestämd form genitiv |
| reformkraven | bestämd form |
| reformkravens | bestämd form genitiv |


