publicerad: 2015
reformivrare
re·form|ivr·are
substantiv
~n; pl. ~, best. pl. ‑ivrarna reform ivrare
| Singular | |
|---|---|
| en reformivrare | obestämd form |
| en reformivrares | obestämd form genitiv |
| reformivraren | bestämd form |
| reformivrarens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| reformivrare | obestämd form |
| reformivrares | obestämd form genitiv |
| reformivrarna | bestämd form |
| reformivrarnas | bestämd form genitiv |


