publicerad: 2015
reformvän
re·form|vän
substantiv
~nen ~ner • till 1vän 2 reform
| Singular | |
|---|---|
| en reformvän | obestämd form |
| en reformväns | obestämd form genitiv |
| reformvännen | bestämd form |
| reformvännens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| reformvänner | obestämd form |
| reformvänners | obestämd form genitiv |
| reformvännerna | bestämd form |
| reformvännernas | bestämd form genitiv |


