publicerad: 2015
regummering
re·gumm·er·ing
substantiv
~en ~ar regummera
| Singular | |
|---|---|
| en regummering | obestämd form |
| en regummerings | obestämd form genitiv |
| regummeringen | bestämd form |
| regummeringens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| regummeringar | obestämd form |
| regummeringars | obestämd form genitiv |
| regummeringarna | bestämd form |
| regummeringarnas | bestämd form genitiv |


