publicerad: 2015
renhuvud
ren|huvud
substantiv
~et; pl. ~en, best. pl. ~ena • till 2ren 1 huvud 1
| Singular | |
|---|---|
| ett renhuvud | obestämd form |
| ett renhuvuds | obestämd form genitiv |
| renhuvudet | bestämd form |
| renhuvudets | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| renhuvuden | obestämd form |
| renhuvudens | obestämd form genitiv |
| renhuvudena | bestämd form |
| renhuvudenas | bestämd form genitiv |


