publicerad: 2015
renhuvud
ren|huvud
substantiv
~et; pl. ~en, best. pl. ~ena • till 2ren 1 huvud 1
Singular | |
---|---|
ett renhuvud | obestämd form |
ett renhuvuds | obestämd form genitiv |
renhuvudet | bestämd form |
renhuvudets | bestämd form genitiv |
Plural | |
renhuvuden | obestämd form |
renhuvudens | obestämd form genitiv |
renhuvudena | bestämd form |
renhuvudenas | bestämd form genitiv |