publicerad: 2015
residens
re·sid·ens
[‑en´s]
substantiv
~et; pl. ~ • byggnad för furste el. landshövding; hemvist, bostad
| Singular | |
|---|---|
| ett residens | obestämd form |
| ett residens | obestämd form genitiv |
| residenset | bestämd form |
| residensets | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| residens | obestämd form |
| residens | obestämd form genitiv |
| residensen | bestämd form |
| residensens | bestämd form genitiv |


