publicerad: 2015
resiliens
re·sili·ens
[‑en´s]
substantiv
~en • förmåga t.ex. hos ekosystem att återhämta sig eller motstå olika störningar
| Singular | |
|---|---|
| en resiliens | obestämd form |
| en resiliens | obestämd form genitiv |
| resiliensen | bestämd form |
| resiliensens | bestämd form genitiv |


