publicerad: 2015
självuppoffring
själv|upp·offr·ing
substantiv
~en ~ar själv uppoffring
| Singular | |
|---|---|
| en självuppoffring | obestämd form |
| en självuppoffrings | obestämd form genitiv |
| självuppoffringen | bestämd form |
| självuppoffringens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| självuppoffringar | obestämd form |
| självuppoffringars | obestämd form genitiv |
| självuppoffringarna | bestämd form |
| självuppoffringarnas | bestämd form genitiv |


