publicerad: 2015
socialkontor
soci·al|kont·or
substantiv
~et; pl. ~ social 1 kontor
| Singular | |
|---|---|
| ett socialkontor | obestämd form |
| ett socialkontors | obestämd form genitiv |
| socialkontoret | bestämd form |
| socialkontorets | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| socialkontor | obestämd form |
| socialkontors | obestämd form genitiv |
| socialkontoren | bestämd form |
| socialkontorens | bestämd form genitiv |


