publicerad: 2015
sprängmedel
spräng|medel
substantiv
‑medlet; pl. ~, best. pl. ‑medlen spränga 1medel 1
| Singular | |
|---|---|
| ett sprängmedel | obestämd form |
| ett sprängmedels | obestämd form genitiv |
| sprängmedlet | bestämd form |
| sprängmedlets | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| sprängmedel | obestämd form |
| sprängmedels | obestämd form genitiv |
| sprängmedlen | bestämd form |
| sprängmedlens | bestämd form genitiv |


