publicerad: 2015
stoppförbud
stopp|för·bud
substantiv
~et; pl. ~ 1stopp 1 förbud
| Singular | |
|---|---|
| ett stoppförbud | obestämd form |
| ett stoppförbuds | obestämd form genitiv |
| stoppförbudet | bestämd form |
| stoppförbudets | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| stoppförbud | obestämd form |
| stoppförbuds | obestämd form genitiv |
| stoppförbuden | bestämd form |
| stoppförbudens | bestämd form genitiv |


