publicerad: 2015
stopptecken
stopp|tecken
substantiv
‑tecknet; pl. ~, best. pl. ‑tecknen • till tecken 2 1stopp 1
| Singular | |
|---|---|
| ett stopptecken | obestämd form |
| ett stoppteckens | obestämd form genitiv |
| stopptecknet | bestämd form |
| stopptecknets | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| stopptecken | obestämd form |
| stoppteckens | obestämd form genitiv |
| stopptecknen | bestämd form |
| stopptecknens | bestämd form genitiv |


