publicerad: 2015
suspendering
sus·pend·er·ing
substantiv
~en ~ar • till suspendera 1,2
| Singular | |
|---|---|
| en suspendering | obestämd form |
| en suspenderings | obestämd form genitiv |
| suspenderingen | bestämd form |
| suspenderingens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| suspenderingar | obestämd form |
| suspenderingars | obestämd form genitiv |
| suspenderingarna | bestämd form |
| suspenderingarnas | bestämd form genitiv |


