publicerad: 2015
uppbjudande
upp|bjud·ande
substantiv
~t • med uppbjudande av sina sista krafter tog han sig i mål
| Singular | |
|---|---|
| ett uppbjudande | obestämd form |
| ett uppbjudandes | obestämd form genitiv |
| uppbjudandet | bestämd form |
| uppbjudandets | bestämd form genitiv |


