publicerad: 2015
uppgivenhetssyndrom
upp·given·hets|syn·drom
substantiv
~et; pl. ~ • inom psykiatrin
| Singular | |
|---|---|
| ett uppgivenhetssyndrom | obestämd form |
| ett uppgivenhetssyndroms | obestämd form genitiv |
| uppgivenhetssyndromet | bestämd form |
| uppgivenhetssyndromets | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| uppgivenhetssyndrom | obestämd form |
| uppgivenhetssyndroms | obestämd form genitiv |
| uppgivenhetssyndromen | bestämd form |
| uppgivenhetssyndromens | bestämd form genitiv |


