publicerad: 2015
upproriskhet
upp|ror·isk·het
substantiv
~en upprorisk
| Singular | |
|---|---|
| en upproriskhet | obestämd form |
| en upproriskhets | obestämd form genitiv |
| upproriskheten | bestämd form |
| upproriskhetens | bestämd form genitiv |


