publicerad: 2015
upprorsledare
upp·rors|led·are
substantiv
~n; pl. ~, best. pl. ‑ledarna uppror ledare 1
| Singular | |
|---|---|
| en upprorsledare | obestämd form |
| en upprorsledares | obestämd form genitiv |
| upprorsledaren | bestämd form |
| upprorsledarens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| upprorsledare | obestämd form |
| upprorsledares | obestämd form genitiv |
| upprorsledarna | bestämd form |
| upprorsledarnas | bestämd form genitiv |


