publicerad: 2015
upprorsmakare
upp·rors|mak·are
substantiv
~n; pl. ~, best. pl. ‑makarna uppror -makare
| Singular | |
|---|---|
| en upprorsmakare | obestämd form |
| en upprorsmakares | obestämd form genitiv |
| upprorsmakaren | bestämd form |
| upprorsmakarens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| upprorsmakare | obestämd form |
| upprorsmakares | obestämd form genitiv |
| upprorsmakarna | bestämd form |
| upprorsmakarnas | bestämd form genitiv |


