publicerad: 2015
urkund
ur|kund
substantiv
~en ~er • skriftlig handling som utgör källa el. bevis
| Singular | |
|---|---|
| en urkund | obestämd form |
| en urkunds | obestämd form genitiv |
| urkunden | bestämd form |
| urkundens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| urkunder | obestämd form |
| urkunders | obestämd form genitiv |
| urkunderna | bestämd form |
| urkundernas | bestämd form genitiv |


