publicerad: 2015
urreligion
ur|re·lig·ion
substantiv
~en ~er • till ur- 1 religion
| Singular | |
|---|---|
| en urreligion | obestämd form |
| en urreligions | obestämd form genitiv |
| urreligionen | bestämd form |
| urreligionens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| urreligioner | obestämd form |
| urreligioners | obestämd form genitiv |
| urreligionerna | bestämd form |
| urreligionernas | bestämd form genitiv |


