publicerad: 2015
utarrendering
ut|ar·rend·er·ing
substantiv
~en ~ar utarrendera
| Singular | |
|---|---|
| en utarrendering | obestämd form |
| en utarrenderings | obestämd form genitiv |
| utarrenderingen | bestämd form |
| utarrenderingens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| utarrenderingar | obestämd form |
| utarrenderingars | obestämd form genitiv |
| utarrenderingarna | bestämd form |
| utarrenderingarnas | bestämd form genitiv |


