publicerad: 2015
utförare
ut|för·are
substantiv
~n; pl. ~, best. pl. ‑förarna • särsk. till utföra 1
| Singular | |
|---|---|
| en utförare | obestämd form |
| en utförares | obestämd form genitiv |
| utföraren | bestämd form |
| utförarens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| utförare | obestämd form |
| utförares | obestämd form genitiv |
| utförarna | bestämd form |
| utförarnas | bestämd form genitiv |


