publicerad: 2015
utlåtande
ut|låt·ande
substantiv
~t ~n • till utlåta sig
| Singular | |
|---|---|
| ett utlåtande | obestämd form |
| ett utlåtandes | obestämd form genitiv |
| utlåtandet | bestämd form |
| utlåtandets | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| utlåtanden | obestämd form |
| utlåtandens | obestämd form genitiv |
| utlåtandena | bestämd form |
| utlåtandenas | bestämd form genitiv |


