publicerad: 2015
vankelmodighet
vankel|mod·ig·het
substantiv
~en vankelmodig
| Singular | |
|---|---|
| en vankelmodighet | obestämd form |
| en vankelmodighets | obestämd form genitiv |
| vankelmodigheten | bestämd form |
| vankelmodighetens | bestämd form genitiv |


