publicerad: 2015
varghagel
varg|hagel
substantiv
‑haglet; pl. ~, best. pl. ‑haglen • till hagel 2 varg 1
| Singular | |
|---|---|
| ett varghagel | obestämd form |
| ett varghagels | obestämd form genitiv |
| varghaglet | bestämd form |
| varghaglets | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| varghagel | obestämd form |
| varghagels | obestämd form genitiv |
| varghaglen | bestämd form |
| varghaglens | bestämd form genitiv |


