publicerad: 2015
vingleri
vingl·eri
[‑eri´]
substantiv
~et ~er • till vingla 1
| Singular | |
|---|---|
| ett vingleri | obestämd form |
| ett vingleris | obestämd form genitiv |
| vingleriet | bestämd form |
| vingleriets | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| vinglerier | obestämd form |
| vingleriers | obestämd form genitiv |
| vinglerierna | bestämd form |
| vingleriernas | bestämd form genitiv |


