publicerad: 2015
vingleri
vingl·eri
[‑eri´]
substantiv
~et ~er • till vingla 1
Singular | |
---|---|
ett vingleri | obestämd form |
ett vingleris | obestämd form genitiv |
vingleriet | bestämd form |
vingleriets | bestämd form genitiv |
Plural | |
vinglerier | obestämd form |
vingleriers | obestämd form genitiv |
vinglerierna | bestämd form |
vingleriernas | bestämd form genitiv |