publicerad: 2015
våldtäktsman
våld·täkts|man
substantiv
~nen; pl. ‑män, best. pl. ‑männen våldtäkt 1man 1
| Singular | |
|---|---|
| en våldtäktsman | obestämd form |
| en våldtäktsmans | obestämd form genitiv |
| våldtäktsmannen | bestämd form |
| våldtäktsmannens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| våldtäktsmän | obestämd form |
| våldtäktsmäns | obestämd form genitiv |
| våldtäktsmännen | bestämd form |
| våldtäktsmännens | bestämd form genitiv |


