publicerad: 2015
vånda
vånda
substantiv
~n våndor • plåga; ångest
| Singular | |
|---|---|
| en vånda | obestämd form |
| en våndas | obestämd form genitiv |
| våndan | bestämd form |
| våndans | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| våndor | obestämd form |
| våndors | obestämd form genitiv |
| våndorna | bestämd form |
| våndornas | bestämd form genitiv |


