publicerad: 2015
ömklighet
ömk·lig·het
substantiv
~en ömklig
| Singular | |
|---|---|
| en ömklighet | obestämd form |
| en ömklighets | obestämd form genitiv |
| ömkligheten | bestämd form |
| ömklighetens | bestämd form genitiv |


