publicerad: 2015
debacle
debacle
[debak´el]
substantiv
~t [‑let]; pl. ~ • sammanbrott; misslyckande
| Singular | |
|---|---|
| ett debacle | obestämd form |
| ett debacles | obestämd form genitiv |
| debaclet | bestämd form |
| debaclets | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| debacle | obestämd form |
| debacles | obestämd form genitiv |
| debaclen | bestämd form |
| debaclens | bestämd form genitiv |


